Landsbyboere evakueres, mens turister beundrer den smukke, men dødbringende, lava sive ned af Tungurahua vulkanen i Ecuador. I otte årtier var den 5.000 meter høje vulkan 135 kilometer syd for Ecuadors hovedstad Quito stille. Men i 1999 begyndte den igen at rumle, og nu har den sit første regulære udbrud. Turistmål 3.700 folk er blevet evakueret, men ingen er omkommet. AP skriver, at turister nysgerrigt søger mod området for på sikker afstand at beundre den røde lava, der flyder ned af bjerget. Ecuadors præsident Alfredo Palacio har lovet regionen omkring fem millioner dollar i støtte til genopbygning.
Tusinder flygter fra vulkanudbrud
Lyt til artiklen