Skandale-politiker beholder pension

Edith Cresson får lov at beholde sin pension, på trods af en stor korruptionsskandale - Foto: AP
Edith Cresson får lov at beholde sin pension, på trods af en stor korruptionsskandale - Foto: AP
Lyt til artiklen

En stor korruptionsskandale i EU fik i dag sin afslutning. Den franske politiker, Edith Cresson, fik EF-domstolens ord for, at hun må beholde sin kommissærpension på trods af embedsmisbrug. Cresson blev kendt som EU's forskningskommissær fra 1995 til 1999, hvor hun bragte hele kommissionen til fald under anklager om udbredt korruption og nepotisme. Ved samme lejlighed blev socialdemokraternes Ritt Bjerregaard også tvunget til at slutte karrieren som miljøkommissær. Brød forpligtelser I en kendelse fra domstolen i Luxembourg hedder det, at Cresson på graverende vis brød sine embedsforpligtelser, men at denne konstatering i sig selv er straf nok for hende. En af Edith Cressons forseelser bestod i, at hun i 1995 på skatteydernes regning hyrede en af sine venner, tandlægen Rene Berthelot, som ekspert i aids. Det var han ikke, men Cresson afviste at være mere korrupt end andre af sine kolleger og ville ikke træde tilbage. Det tvang daværende kommissionsformand Jaques Santer til at opløse hele holdet af kommissærer. Det er siden hen blevet nemmere at fyre kommissærer individuelt. Kortest tid på posten Cresson blev i 1991 udpeget af den socialistiske præsident Francois Mitterand til Frankrigs første og foreløbigt eneste kvindelige ministerpræsident. Hun blev samtidig den franske regeringsleder, der sad kortest tid på posten. Hun gik af året efter som følge af af dårlige valgresultater ved et regionalvalg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her