Israel har bombet en forstad i den sydlige del af Beirut, hvor Hizbollah-militsens ledelse og tv-station har til huse, fortæller vidner og en sikkerhedskilde ifølge Ritzau. Det sker, efter at Hizbollah-militsen tidligere i dag oplyste, at den har affyret raketter mod byen Kiryat Shmona i den nordlige del af Israel, få timer efter at Israel havde bombet to landingsbaner i Beiruts internationale lufthavn. En israelsk militærkilde begrunder bombningen af lufthavnen med, at »det er et knudepunkt for transporten af våben og forsyninger til terrororganisationen Hizbollah«, skriver nyhedsbureauet AP. Civil israeler dræbt Samtidig oplyser læger, at en civil israeler er blevet dræbt i forbindelse med et raketangreb på feriebyen Nahariya i det nordlige Israel. Borgmesteren oplyser, at hele byen er lukket ned og at borgerne opfordres til at søge ly i kældre og beskyttelsesrum.
Israel bomber forstad til Beirut
Lyt til artiklen