Som det eneste land har USA nedlagt veto mod en FN-resolution, der ville have opfordret Israel til at stoppe angrebene i Gaza og beskrev den israelske offensiv som »uforholdsmæssig brug af magt«. Ti af landene i FN's Sikkerhedsråd stemte for resolutionen, og fire lande undlod at stemme, heriblandt Danmark. Resolutionen opfordrede også palæstinensiske oprørere til at løslade en tilfangetagen israelsk soldat. »Skævvredet« USA var det eneste land, der stemte imod, oplyser den franske FN-ambassadør Jean-Marc de Sabliere. Den amerikanske FN-ambassadør, John Bolton, beskrev resolutionsforslaget som »skævvredet«. Det er første gang USA nedlægger veto siden oktober 2004, da en lignende resolution kritiserede israels militæroperationer i det nordlige Gaza.
Amerikansk veto mod FN-resolution om Israels offensiv
Lyt til artiklen