Israelsk militær har dræbt en militant palæstinenser og sårede tre andre ved et luftangreb i Gazastriben. De fire mænd var i færd med at affyre raketter over grænsen til Israel, oplyser israelsk militær mandag. Angrebene kommer dagen efter, at Israel svor, at hæren vil fortsætte den militære offensiv i et forsøg på at få frigivet den soldat, der for knap to uger siden blev bortført af militante palæstinensiske grupper. »Det er en krig, som det ikke er muligt at opstille en tidsplan for«, sagde den israelske premierminister Ehud Olmert ifølge israelsk radio til sin regering. I en fælles udtalelse søndag sagde de FN-organisationer, der arbejder i de palæstinensiske områder, at de er »foruroligede« over udviklingen i Gaza.
Israel fortsætter luftangreb mod Gaza
Lyt til artiklen