Brandchef: Manhattan-eksplosion skyldtes gas

Brandmænd arbejder på stedet, hvor en bygning er kollapset i New York. - Foto: AP
Brandmænd arbejder på stedet, hvor en bygning er kollapset i New York. - Foto: AP
Lyt til artiklen

New Yorks brandchef, Nicholas Scoppetta, siger til CNN, at der højst sandsynligt er tale om et uheld. »Bygningen er kollapset efter hvad der ser ud til at være en gas-eksplosion ved omkring ni-tiden i morges«, siger han. Også Det Hvide hus har afvist, at eksplosionen skulle have nogen forbindelse til terror, skriver Reuters. Voldsom eksplosion Eksplosionen i den fireetagers høje bygning på det østlige Manhattan skulle ifølge vidner have været meget voldsomt og fået jorden til at ryste. De omkringliggende bygninger har også lidt skader såsom knuste ruder, skriver AP En mand blev gravet ud af ruinen af bygningen. Hans tilstand blev betegnet som alvorlig. Fem forbipasserende og to brandfolk kom også til skade. Lød lige som bombningen under Anden Verdenskrig Talk-Show vært på CNN, Larry King, var tilfældigvis på stedet, da eksplosionen skete og beskriver det som en voldsom eksplosion. »Jeg så en masse røg, og folk der løb rundt alle vegne. Der var et kæmpe brag... Det lød ligesom en bombe, ligesom bombningen af London i Anden Verdenskrig«, siger han fra stedet til CNN ifølge Reuters. Bygning lå i New Yorks fineste kvarter Bygningen på 62nd street i Upper East Side indeholdt en skønhedssalon og flere lægekonsultationer. Ifølge politiet kollapsede bygningen, før der var ankommet nogle kunder eller patienter til bygningen. Upper East Side er et af New Yorks fineste kvarterer med mange luksuslejligheder nær Central Park.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her