Amerikansk ledede styrker bombede søndag Taleban-oprørere i Afghanistan, efter at to britiske soldater og deres afghanske tolk blev dræbt, da deres base lørdag blev udsat for angreb. Ingen danskere er kommet noget til. Koalitionsstyrkerne har i de seneste uger indledt en større offensiv i den urolige sydlige del af landet. Stor udfordring for alliancen Hensigten er at standse de værste Taliban-voldshandlinger, siden de kompromisløse islamister blev styrtet i 2001. Angrebet på basen fandt sted samtidig med, at NATO er ved at overtage ansvaret fra den amerikansk ledede styrke i den sydlige del af landet. Det ser ud til at blive militæralliancens hidtil barskeste opgave på land.
Taleban bombet efter drab på britiske soldater
Lyt til artiklen