Hollands regering træder tilbage. Det meddeler ministerpræsident Jan Peter Balkenende. Det sker efter, at hans koalition er brudt sammen på grund af sagen om hans immigrationsminister Rita Verdonks håndtering af spørgsmål om den fremtrædende somaliskfødte hollandske politiker og markante kritiker af islam Ayaan Hirsi Ali. Balkenende meddeler, at han i dag vil indgive sin afskedsbegæring til Hollands dronning Beatrix. Det betyder formentlig valg i utide. Ministre forlader regeringen Meddelelsen fra ministerpræsidenten kommer umiddelbart efter, at tre ministre har forladt regeringen. De er alle medlemmer af partiet D66, der tidligere torsdag stemte for en mistillidserklæring til en minister i den regering, de selv er med i. D66 mente, at immigrationsminister Rita Verdonk måtte gå af, fordi hun fratog Ayaan Hirsi Ali hendes hollandske statsborgerskab, efter at det var kommet frem, at hun havde oplyst falsk navn og fødselsdato i forbindelse med sin ansøgning om asyl. Efter afsløringen opgav Hirsi Ali sit sæde i parlamentet og forlod politik. Hun har besluttet at flytte til USA. Skarp kritik Kraftig kritik Rita Verdonks beslutning blev mødt af kraftig kritik, hvorefter hun bøjede sig og lod Hirsi Ali beholde sit hollandske statsborgerskab. Både Rita Verdonk og Hirsi Ali er medlemmer af det liberale parti VVD. Hirsi Ali blev kendt, efter at hun skrev manuskriptet til en kritisk film om kvinders forhold under islam. Filmen var årsag til, at en ung muslimsk fanatiker i 2004 myrdede instruktøren Theo van Gogh. Splittelse i partiet D66 er det mindste parti i centrumhøjre-regeringen. Det besluttede at forlade regeringen, da mistillidserklæringen til Verdonk blev afvist i parlamentet. »Det skabte en splittelse i mit parti. Jeg følte, at der ikke var nogen anden løsning end at forlade regeringen«, siger D66's leder, Lousewies van der Laan efter en meget langvarig debat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























