Tyrkisk ferieparadis rystet af eksplosion

To tyrkere, en ukrainer og en nordmand blev dræbt ved en eksplosion ved ferieområdet Antalya - Foto: AP
To tyrkere, en ukrainer og en nordmand blev dræbt ved en eksplosion ved ferieområdet Antalya - Foto: AP
Lyt til artiklen

Fire mennesker er dræbt og 28 såret, efter at en eksplosion har rystet området omkring den populære tyrkiske badeby Antalya. Ifølge tyrkisk CNN er to af de dræbte tyrkere, en er ukrainer og en er nordmand. Det er foreløbig uvist, om nogen danskere er blevet ramt af eksplosionen. »Vi er ved at undersøge, om der er danskere blandt de tilskadekomne. Vi ved ikke, om der overhovedet er danskere i området. Men det er traditionelt et populært rejsemål for danskere«, siger Doris Andersen, konsul på den danske ambassade i Ankara. 650 danskere har i denne uge valgt at rejse med Apollo Rejser til Tyrkiet, men lidt under halvdelen af dem befinder sig i nærheden af Antalya. Gasbeholder måske årsag til eksplosion Ifølge det danske konsulat i Antalya skete eksplosionen i byen Manavgat, der er en middelstor by med omkring 100.000 indbyggere beliggende mellem Alanya og Antalya, der begge tiltrækker mange danskere. Udenrigsministeriet oplyser, at man formoder, at det er en gasbeholder, som er årsag til eksplosionen. Udreder situationen Udenrigsministeriet oplyser til Politikens netavis, at den danske ambassade i Ankara nu er i gang med at udrede de nærmere omstændigheder. I ministeriets rejsevejledning skrives der således om Tyrkiet som feriemål: »Der er en betydelig risiko for terrorangreb i Tyrkiet. Der har været et stigende antal bombeeksplosioner. Eksplosionerne har i mange tilfælde været af begrænset omfang og ikke direkte rettet mod udenlandske turister«. Sikkerhedsstyrker arbejder i øjeblikket på at få identificeret de døde og de sårede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her