Den 28-årige nordmand, der i går blev fundet med en bombe spændt om livet i Stockholm-forstaden Tensta, var kommet til Sverige for at indkassere 50.000 kroner for narkosalg. Det oplyser svensk politi til dagbladet Expressen. Men i stedet for den kontante belønning endte han med et fjernstyret bombebælte om maven efter flere dages fangeskab. Afspærrede hele boligområdet Den eksplosive ladning ville, ifølge ham selv, blive udløst af kidnapperne, hvis han rørte på sig. Derfor sad han det meste af dagen i går stille, mens svensk politi spærrede hele det omkringliggende boligomårde af. Nordmanden forklarer selv, at han har været fanget i tre dage i en lejlighed i Tensta-området. Blev tortureret Naboer har hørt tumult fra lejligheden og ifølge den ufrivillige bombemand, er han også blevet tortureret, skriver Expressen. »Hans forklaring er lidt vaklende, når han fortæller om, hvor længe han har været sammen med de her mænd«, siger indsatsleder Isabel Thorén fra svensk politi til den svenske avis. »Men det er helt klart, at han har været holdt fanget mod sin vilje i flere døgn«, siger hun. En mand er anholdt I går kulminerede det hele så under stor dramatik, da manden tidligt søndag blev fundet med bomben spændt om livet. Først omkring klokken 17.00 kunne bombefolk fra svensk politi fjerne sprængladningen fra manden. Indtil videre venter politiet på at fastslå, hvilken type eksplosiver, der er tale om, før bomben bliver destrueret. En mand blev anholdt af svensk politi straks efter, at nordmanden blev befriet fra bomben. Yderligere to er eftersøgt af politiet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























