Myanmar brænder opium

Betjente fra Myanmar kaster narko på bålet. - Foto: AP
Betjente fra Myanmar kaster narko på bålet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Verdens næststørste producent af opium efter Afghanistan, Myanmar, sætter hårdt ind i kampen mod stofferne. Landet har således markeret den internationale dag mod narkotika med afbrændingen af et ton hårde stoffer. De konfiskerede substanser på det kæmpe bål ville være næsten en milliard kroner værd i markedsværdi på gaden, skriver nyhedsbureauet AP. Fald i produktionen I båltalen sagde politichef Khin Yi, at landet tidligere kendt som Burma har gjort kampen mod narkotika til et nationalt prioriteret anliggende, der allerede har ført til et fald i produktionen af opium og mængderne af de beslaglagte stoffer. Politichefen sagde også, at landets samarbejde med FN for udryddelse af narkotika indtil videre har betydet et fald i produktionen af opium med omkring 60 procent på de seneste fire år, skriver AP. Den brandfarlige cocktail på bålet bestod ifølge myndighederne af 170 kilo heroin, 691 kilo opium, mere end 20 millioner piller af forskellig art og kemikalier til at lave stoffer af. Hele ceremonien blev passende afholdt i Yangon ved museet for destruktion af narkotika.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her