USA og Japan er blevet enige om opstillingen af jord til luft-missiler på Japansk grund. Det sker som modtræk mod Nordkoreas formodede planer om at affyre et langtrækkende testmissil, der angiveligt kan nå Alaska i USA. Det er første gang nogensinde, at amerikanske missiler placeres i Japan. Ifølge aftalen skal de såkaldte Patriot-missiler køres i stilling så hurtigt som muligt, skriver CNN. 600 soldater med missilerne En talskvinde fra det japanske forsvarsdepartement oplyser, at det endnu ikke er besluttet, hvor og hvornår missilerne skal placeres. Japans største avis, Yomiuri Shimbun, skriver, at Washington på et møde den 17. juni underrettede Japans regering om planerne om opstilling af »tre til fire missiler«, og at 500-600 amerikanske soldater skal udstationeres sammen med missilerne.
USA opstiller missilforsvar mod Nordkorea
Lyt til artiklen