Mindst fem sikkerhedsofficerer er blevet dræbt af bomber i den urolige, sydlige del af Thailand, hvor centralregeringen kæmper mod islamiske oprørere. Det oplyser politiet, ifølge Ritzau. De nye angreb kommer lidt over en uge efter, at 70 koordinerede eksplosioner rystede det sydlige Thailand. Væbnet oprør De islamiske oprørere, der kæmper for at rive de sydlige provinser løs fra det øvrige, buddhistiske Thailand, har i mere end to år gennemført et væbnet oprør. 1.300 mennesker er hidtil blevet dræbt under oprøret. De tidligere angreb har først og fremmest været rettet mod regeringsbygninger og politistationer. Men også skoler og lærere ses som symboler på myndighederne og er derfor også ofte mål for bombeangreb, skriver AP.
Bombeangreb hærger i Thailand
Lyt til artiklen