USA's vicepræsident, Dick Cheney, advarer mod, at en forhastet amerikansk tilbagetrækning fra Irak ville have en dominoeffekt, være en hjælp for terrorister og ramme USA's allierede i Mellemøsten fra Europa til Asien. »Det er det absolut værste, vi kan gøre på nuværende tidspunkt. Faktisk vil vi skabe en situation, hvor al-Qaeda typer vil kunne vinde«, siger vicepræsidenten i et interview med tv-stationen CNN. Affejer tidsfrist Cheney fremsætter sine kommentarer samtidig med, at USA's Senat affejede to forslag fra Demokraterne, som ønskede en tidsfrist for tilbagetrækningen af amerikanske styrker fra Irak. Den upopulære krig forventes at blive et vigtigt emne i valgåret. Vicepræsidenten var ganske klar, da han på CNN tilbageviste opfordringer til tilbagetrækning: »Hvis vi gjorde det, så ville det være ødelæggende for den globale krig mod terror. Det vil påvirke det, der sker i Afghanistan. Det vil gøre det vanskeligt for os at overbevise iranerne om at opgive deres higen efter atomvåben. Det ville true stabiliteten blandt styrer som Musharrafs i Pakistan og saudiernes i Saudi-Arabien«, sagde Cheney. Cheney: Vil etablere kalifat Al-Qaeda har »en plan om at etablere et kalifat, som strækker sig fra Spanien hele vejen rundt om kloden til Indonesien, for at sparke amerikanerne ud af Mellemøsten, for at ødelægge Israel og for at vælte de fleste regimer i den del af verden«, sagde han. »De tror selv på, at de kan tvinge os til at forsvinde, at vi i den sidste ende bliver trætte af at kæmpe, at vi ikke har lyst til et langt, barskt slag, og at vi vil pakke sammen og rejse hjem«, sagde Cheney. »Vi kan vinde. Vi vinder, men vi er nødt til at holde fast og blive«, sagde vicepræsidenten. Irakerne tager mere ansvar Cheney sagde, at irakerne tog mere og mere ansvar for at kæmpe mod det blodige oprør, der har bidraget til et amerikansk tabstal på over 2500 mand. Han sagde, at irakerne bar broderparten af de tilskadekomne. »Det er et faktum, at det er indlysende, at vi har mistet en masse folk. Jeg ønsker, at det ikke var tilfældet. Men de store tab står irakerne for«, sagde han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























