Et dansk reporter-ægtepar arbejdede tæt sammen med den svenske kameramand, der i dag døde af skud under en demonstration i Somalias hovedstad Mogadishu. Journalist Eva Plessner og hendes mand, fotograf Flemming Plessner, har siden lørdag morgen befundet sig i Mogadishu. Flemming Plessner stod ved siden af den svenske kameramand, da han blev ramt af skud. Sydende stemning De to havde netop talt om, at den sydende og vibrerende stemning ved demonstrationen var en af årsagerne til, at de befandt sig på stedet. »Et eller to minutter efter lød der et pistolskud, og så kiggede de på hinanden«, fortæller Eva Plessner om episoden, der kostede den 48-årige svensker livet. »Han kiggede ned af sig, og så faldt han om. Det skete bare ud af den blå luft«. Ingen truende stemning Demonstrationen var indkaldt af de islamiske domstole, der har overtaget kontrollen med Mogadishu og store dele af det øvrige Somalia. Temaet for demonstrationen var, at de islamiske domstole ikke vil have indblanding udefra, hverken fra fredsbevarende styrker eller fra Etiopien, der er Somalias ærkefjende nummer et. Da de somaliske domstole fik kontrol med Mogadishu, var det slut med krigsherrernes 15 årige styre, og det har vakt stor jubel blandt somalierne, fortæller Eva Plessner. »De har lidt under de her krigsherrer, så de er meget glade for det, der er sket«. Hun tilføjer, at stemningen ved demonstrationen ikke var truende. »Stemningen var, som den nu er ved sådanne demonstrationer. Folk er tændt og samlet«, siger Eva Plessner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























