Strømmen af dårlige og makabre nyheder i Irak fortsatte i dag i en tragisk strøm. Og det sker, selv om de irakiske styrker - støttet af udenlandske soldater - er i gang med en stor operation, som skal sætte en længe tiltrængt stopper for de vedvarende blodsudgydelser. Men de anslået ekstra 50.000 soldater, der i dag på femtedagen var på gaderne i hovedstaden Bagdad, kunne ikke hindre, at 10 ansatte i et bageri i Kadhemiya-distriktet blev bortført og kørt væk i biler. 10 lig fundet i Bagdad Samtidig sagde politiet, at det har fundet 10 lig i fire forskellige forstæder til Bagdad. Alle lig var dræbt af skud og bar tegn på tortur. I Baquba 60 kilometer nordøst for Bagdad blev der meldt om fem dræbte ved forskellige skudangreb. Volden i Baquba synes at være taget til, efter at Abu Musab Zarqawi, al-Qaedas leder i Irak, blev dræbt ved et bombeangreb i byen 7. juni.
Flere bortførelser og attentater i Irak
Lyt til artiklen