Retssagen mod Iraks tidligere diktator Saddam Hussein nærmer sig sin afslutning. Sammen med syv tidligere topfolk er han tiltalt for massedrab på 148 mennesker i byen Dujail i 1982. De tiltalte risikerer at blive hængt, hvis de bliver fundet skyldige i sagen, der begyndte for otte måneder siden. »Vi beder retten om at idømme de tiltalte den strengest mulige straffe«, sagde én af anklagerne i sin afsluttende procedure. Elektrochok De tiltalte »udførte et systematisk og vidtrækkende angreb« mod Dujail, forklarede han i retten: »De gennemførte masseanholdelser af mænd, kvinder og børn og udsatte dem for fysisk og psykisk tortur - heriblandt elektrochok«. Ifølge anklagerne beordrede Saddam Hussein overgrebene på landsbyen som en straf for et mislykket attentatforsøg. Selve straffeaktionen blev ifølge anklagerne ledet af Barzan Ibrahim - Saddam Husseins halvbror. »Alt blev gennemført under ledelse af (Ibrahim, red.), der var leder af Mukhabarat efterretningstjenesten. Han deltog personligt i torturen af de tilbagegeholdte«, hed det i anklagerens afsluttende procedure. Afsluttende procedure 10. juli Forsvaret har anført at anholdelserne var nødvendige efter på grund af forsøget på at dræbe Saddam Hussein. Derudover har forsvarerne forsøgt at så tvivl om anklagernes beviser ved at fastslå, at flere af 148 indbyggere i Dujail stadig er i live. Forsvaret kommer med sin afsluttende procedure 10. juli.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.