Vulkanen Merapi på den indonesiske ø Java har kostet to menneskeliv. Det er de første officielle dødsfald, siden vulkanen sidst i april indledte sit seneste udbrud, oplyser nyhedsbureauet Reuters. Den ene af de omkomne var indbygger i en lokal landsby, den anden var en redningsarbejder, der forsøgte at evakuere indbyggere fra en landsby i nærheden. Overrasket af lavastrøm De to blev overrasket onsdag af en af de hyppige lavastrømme, som jævnligt spyttes ud af krateret og driver ned ad bjergsiderne. Mændene forsøgte at søge ly i en redningsbunker nær landsbyen Bebeng, seks kilometer fra Merapis top - men forgæves. Da redningsfolk i brandsikre dragter efter flere dages forsøg nåede frem til bunkeren, fandt de to forkullede lig under de tykke lag af aske. Den ene mand havde søgt tilflugt i badekarret, hvor han forgæves havde forsøgt at køle sig ned med koldt vand. Har tidligere kostet menneskeliv Det er de første dødsfald, der direkte kan kædes sammen med Merapis seneste udbrud. Vulkanen har dog tidligere kostet adskillige menneskeliv - senest i 1994, hvor flere end 60 mistede livet under et udbrud. I 1930 blev 1.300 mennesker dræbt i et af Merapis voldsommeste udbrud. Nye advarsler Onsdagens udbrud var et af de kraftigste, siden den vulkanske aktivitet i området steg i april. Og eksperterne skruer nu atter op for advarslerne om et nært forestående kæmpeudbrud. Flere tusinde mennesker er allerede evakueret og er indlogeret på skoler og hos bekendte i omkringliggende landsbyer. Områdets indbyggere kæmper i forvejen med ødelæggelserne efter jordskælvet i maj, hvor over 5.700 mennesker blev dræbt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen