Det slovakiske parlamentsvalg er blevet indledt. Det kan ende med, at premierminister Mikulas Dzurinda og hans centrumhøjreregering må sige farvel til magten. I hvert fald siger meningsmålingerne, at det bliver det socialdemokratiske oppositionsparti Smer, der vinder kampen om de 150 parlamentspladser. Tiltrækker investeringer Valget er på mange måder blevet en folkeafstemning om regeringens reformpolitik, der blandt andet har tiltrukket udenlandske investeringer, men som også har været og er smertefuld for befolkningen. Det endelige resultat af valget ventes i løbet af i morgen.
Slovakkerne går til valg
Lyt til artiklen