Mindst 51 mennesker døde lørdag under kampe til søs og til lands i det nordvestlige Sri Lanka. Oprørere fra De Tamilske Tigre angreb i en halv snes både flere flådefartøjer ud for øen Mannar kort efter daggry, oplyste en talsmand for forsvarsministeriet. Otte oprørsbåde blev sænket, mens flåden mistede tre fartøjer. Samtidig er minimum 30 oprørere fra De Tamilske Tigre blevet dræbt. Ifølge en talsmand for den srilankanske flåde blev 15 søfolk dræbt under kampene. Under de efterfølgende skyderier på øen Mannar er der omkommet seks civile personer. Sænket fredsproces De hastigt optrappede kampe de seneste dage mellem De Tamilske Tigre og regeringshæren har sænket fredsprocessen. Torsdag mistede 64 buspassagerer livet, da to miner eksploderede i den centrale del af Sri Lanka. Et angreb, som De Tamilske Tigre har fået skyld af regeringen for at stå bag. Regeringshæren svarede igen ved torsdag og fredag at bombe oprørernes hovedkvarter i byen Kilinokki. Dermed synes våbenhvilen fra 2002 reelt at være skudt i stumper og stykker. Valgobservatører er uønskede I sidste måned besluttede EU at sætte De Tamilske Tigre på listen over terrorgrupper. Det har haft konsekvenser for de nordiske fredsobservatører, som er i landet for at overvåge den våbenhvile, som kom i stand i 2002 efter Norges mægling i konflikten. De Tamilske Tigre har meddelte, at danske, svenske og finske observatører er uønskede, fordi de repræsenterer EU.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























