Antallet af mennesker verden over, der lider af diabetes, er steget drastisk inden for de seneste to årtier, skriver New York Times. 230 millioner mennesker er ramt, hvilket er 200 millioner mere end for tyve år siden, viser tal fra International Diabetes Federation, skriver avisen. Konsekvensen er millioner af tabte liv og belastninger på sundhedsvæsenet i de berørte lande. »Diabetes er en af de største sundhedskatastrofer, verden nogensinde har set«, siger doktor Martin Silink, der er formand for organisationen. »Diabetes-epidemien vil overvælde sunhedsvæsenet overalt, hvis ikke regeringerne vågner op og gør noget«, lyder det. Kina og Indien hårdt ramt Problemerne med diabetes i USA har ofte været debatteret, men undersøgelsen understreger, at problemet er særligt alvorligt i den tredje verden - syv ud af ti lande med det største antal mennesker, der er ramt af sygdommen, er udviklingslande. Kina er det land i verden, med det største antal diabetikere over 20 år. De udgør omkring 2,7 procent af den voksne befolkning. Indien kommer ind på en andenplads, med omkring 30 millioner mennesker med diabetes, eller omkring seks procent af landets voksne befolkning. Størst er problemet i store og hurtigt udviklende lande. I enkelte lande i Caribien og Mellemøsten var procentdelen af diabetikere helt oppe på 20 procent - den højeste procentdel var på stillehavsøen Nauru. Ændret livsstil Problemet i de fattige lande er desuden, at modsat mere udviklede lande, er det svært at overleve med diabetes. I Mozambique betyder diagnosen eksempelvis, at man har omkring et år tilbage at leve i. Eksperter er enige om, at grunden til den voksende udbredelse af diabetes 2 - der modsat diabetes 1 ikke er genetisk betinget - i høj grad skyldes en forandring i livsstil og ernæring. Mens udviklingslandene industrialiseres, bliver folks arbejde mindre fysisk aktivt, samtidig med udbredelsen af billige fødevarer med et højt kalorieindhold.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























