Tre har mistet livet, og henved 75 mennesker er blevet kvæstet, efter at et israelsk passagertog påkørte en lastbil og efterfølgende kørte af sporene. Toget var på vej fra Tel Aviv til den nordlige havneby Haifa, da det kolliderede med et køretøj på skinnerne nær Netanya i den centrale del af Israel, skriver Reuters. Chaufføren nåede ud Tv-optagelser fra ulykkesstedet viser en togvogn, der er væltet om på siden, mens en anden vogn ligger oven på lastbilen. »Lastbilen stoppede simpelthen midt på sporet, og chaufføren nåede at komme ud, inden toget hamrede ind i lastbilen«, fortæller et øjenvidne til israelsk radio. Ambulancer og evakueringshelikoptere hastede til ulykkesstedet, hvor fortumlede passagerer gik langs vejen, mens andre forsøgte at ringe til deres nærmeste fra mobiltelefoner. Ifølge Reuters er 75 personer kvæstet, og tre meldes dræbt. Knuste ruderne for at undslippe Reuters citerer en nyhedshjemmeside for reaktioner fra en passager, der fortæller: »Vi væltede rundt, og passagerer knuste vinduerne for at komme ud«. I juni 2005 blev syv mennesker dræbt og mere end 150 dræbt, da et passagertog stødte sammen med en lastbil syd for Tel Aviv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen