USA's præsident George W. Bush sagde, at volden i Irak er »umulig« at stoppe. Ordene faldt som et forbehold for, hvad de amerikanske styrker egentlig kan opnå i Irak: »Det vil være forkert at vurdere succes eller fiasko i Irak ud fra, om volden stopper helt. Det er en umulig standard at leve op til«, sagde Bush ifølge AP mens han var om bord på præsidentflyet Air Force One. 36 dræbt Mindst 36 mennesker blev i går dræbt ved terroraktioner rundt om i Irak under Bush' overraskende besøg i Bagdad. Her mødtes han med landets nye premierminister, Nuri al-Maliki, som han lovede fortsat amerikansk støtte og hjælp. »Jeg forsikrede dem, at de ikke skulle bekymre sig. Jeg gør, hvad jeg mener, er rigtigt«, sagde Bush til AP og lovede, at de amerikanske styrker bliver i Irak, indtil sikkerheden er mere stabil.
Bush: Volden i Irak »umulig« at stoppe
Lyt til artiklen