Det har været en lang og sej kamp, at komme lederen af al-Qaeda i Irak, Abu Musab al-Zarqawi til livs. Ifølge en pensioneret amerikansk efterretningsofficer, som har ledet jagten på Osama Bin Laden og andre højtstående personer i terrornetværket, har jagten på Zarqawi mindst kostet 500 millioner dollars - eller hvad der svarer til næsten tre milliarder kroner. Gennembrud for to uger siden Selv om jagten har stået på i over tre år, var det dog først for to uger tid siden, at koalitionsstyrkerne kom på sporet af oprørslederen. Succesen kom efter flere mislykkede forsøg på tilfangetagelse blandt andet et i 2005, hvor irakisk militær faktisk fangede ham, men lod ham gå, fordi de ikke kunne genkende ham. Og så sent som i sidste måned var specialtropper lige i hælene på ham, indtil han hoppede af en ladvogn og forsvandt fra de amerikanske forfølgere. Viceleder også dræbt Men i forbindelse med forskellige raids i de senere uger fra amerikanske og irakiske enheder sydvest for Bagdad opsnappede koalitionen oplysninger om netværkets viceleder og åndelige vejleder, Abu Abdul-Rahman al-Iraqi. Det førte onsdag aften til et bombeangreb på et toetagers hus i udkanten af byen Baqouba nordøst for Bagdad. Her blev Zarqawi, Abu Abdul-Rahman al-Iraqi og fem andre dræbt - herunder en kvinde og et barn - oplyser det amerikanske militærs talsmand, generalmajor William Caldwell. Ville så tvivl om drab »Onsdag aften mødtes al-Iraqi med Zarqawi, og kl. 18.15 blev beslutningen taget om at gennemføre et luftangreb«, sagde talsmanden. I dag udsendte det irakiske al-Qaeda-netværk dog en meddelelse om, at Zarqawi var blevet dræbt. Meddelelsen var underskrevet al-Iraqi - formentlig for at skabe tvivl om vicelederens død.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























