Bare 200 meter fra Tysklands største mindested for Holocaust var Hitlers førerbunker placeret. Det offentliggjorde den tyske historieforening 'Berlins Underverden', da den i dag rejste et skilt på stedet med detaljer om bunkerens layout og konstruktion. »Besøgende i dette område har indtil nu aldrig fået information om dette sted«, sagde lederen af foreningen, Dietmar Arnold, til Reuters. Måtte ikke offentliggøres Han henviser til, at myndighederne i hovedstaden indtil nu har forbudt en offentliggørelse i frygt for, at det skulle blive et samlingssted for nynazister. De har dog for nylig skiftet holdning og ser nu stedet som en vigtig og skræmmende modpol til Holocaust-mindestedet. »De to steder er tæt knyttet til hinanden, og det ene sted kan kun forstås med det andet i baggrunden«, sagde Christine Wolf, PR-arbejder i Berlins kontor for kulturarv. Turister får fortalt myter Foreningen, der laver guidede ture til Berlins netværk af underjordiske bombekratere, fortalte, at skiltet på stedet er lavet for at aflive diverse myter om bunkeren, hvori Hitler og Eva Braun begik selvmord 30. april 1945. Skiltet beskriver bunkerens historie, fra den blev bygget i oktober 1944 af byggefirmaet, Hochtief AG, til dens nuværende placering under en parkeringsplads. »Mange besøgende bliver fortalt sludder og vrøvl, når de besøger Berlin. For eksempel myter om, at føreren havde en underjordisk motorvej til Tempelhof-lufthavnen«, siger Dietmar Arnold. Ødelagt flere gange Bunkeren blev sprængt i luften i december 1947 af sovjetiske tropper, hvilket ødelagde alt inden i konstruktionen. De omkringliggende arealer blev omdannet til parkområde i 1959 og senere til en del af Østberlins grænsezone, da Berlinmuren blev bygget. I 1980'erne byggede DDR-styret boligblokke tæt på stedet. Bunkerens tag og overdel blev flyttet, hvorefter man fyldte sand og grus ned i bunkeren og forvandlede den til en parkeringsplads.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























