To olietankere kolliderer ud for britisk kyst

Lyt til artiklen

To olietankere er kollideret ud for Storbritanniens sydlige kyst i den engelske kanal. Kanalen er en af verdens mest trafikerede stræder. Der er ikke umiddelbart rapporter om, at mennesker er kommet til skade eller at olie er lækket ud i havet, oplyser den britiske kystvagt. Indtil videre er der ikke nogen forklaring på, hvorfor de to olietankere er stødt sammen i så klart vejr og på et roligt hav. Meget få skader Ifølge en talsmand for den britiske kystvagt er det ikke en alvorlig ulykke. »En helikopter er fløjet over området. Der er ikke nogle tegn på forurening, skaderne ser ud til at være minimale, og vi har ikke oplysninger om tilskadekomne«, siger talsmanden til Reuters. De to skibe, 'Willy' og 'Shakhdag', der er involveret i ulykken, er registreret i Gibraltar og Malta, oplyser kystvagten. Tankeren Willy havde ikke nogen last, mens Shakhdag var lastet med 44.000 ton olie. Shakhdag fik få skader på stævnen, men det lykkedes de 21 mennesker, der var ombord på skibet, at sejle skibet til sin destination i Portland i sydvest England. Tankeren Willy, som havde 13 besætningsmedlemmer ombord, led større skade end Shakhdag. En inspektør er blevet sendt ud i en helikopter for at undersøge ulykken og skadens omfang, oplyser kystvagten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her