Solana mødes med Irans atomforhandler

Lyt til artiklen

Javier Solana, EU's udenrigspolitiske koordinator, og Ali Larijan, Irans chefforhandler i sagen om det iranske atomprogram, satte sig i dag sammen i Teheran. Med sig til mødet i den iranske hovedstad havde Solana det udspil, som de seks stormagter har udarbejdet. Der er ikke sluppet meget ud om indholdet af udspillet - ud over, at det indeholder en pakke af både pisk og gulerødder til iranerne. Teknologi og garantier til Iran De seks lande, USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland, vil så lade det være op til iranerne selv at vælge, om de vil føje det internationale samfund og indstille produktion af beriget uran og tillade international kontrol af atomprogrammet. Siger Iran ja til det, er der en række 'gulerødder', og blandt de få ting, der er nævnt, er bl.a. sikkerhedsgarantier og måske også atomenergiteknologi. The New York Times skrev i dag, at det også kan komme på tale at levere reservedele til fly. I afdelingen for pisk er der nævnt en våbenembargo.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her