EU's udenrigspolitiske ordfører Javier Solana har i dag været i Teheran for at aflevere de seks stormagters kompromisforslag til Iran. Og det er blevet godt modtaget. »Forslagene har flere positive elementer i sig, men også nogle tvetydigheder, der skal fjernes«, siger Irans topforhandler på atomspørgsmål, Ali Larijani ifølge nyhedsbureauet Reuters. Håber på nye forhandlinger Forslagene skal overbevise Iran om det formålstjenlige i at skrinlægge det uranberigelsesprogram, som landet kører. Stormagterne frygter, at landet er ifærd med at konstruere en atombombe. USA, Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig og Tyskland er derfor gået sammen om at sammensætte en 'sanktionspakke', hvor Iran med brug af både stok og gulerod forsøges overtalt til at nedlægge programmet. »Vi håber, efter at have studeret forslagene i detaljer, at vi kan indgå i endnu en runde forhandlinger for at opnå en afbalanceret og logisk konklusion«, siger Ali Larijani efter mødet med Javier Solana. EU-forhandleren opfattede mødet med den iranske topforhandler som »meget positive«. Handels- og våbenembargo I forslaget tilbydes Iran sandsynligvis både teknologi til energiudvikling og sikkerhedsgarantier. The New York Times skrev i dag, at det også kan komme på tale at levere reservedele til fly. Hvis omvendt Iran nægter at tillade international kontrol af atomprogrammet og standse uranberigelsen, vil landene skride til en våbenembargo og muligvis handelssanktioner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























