En bombe har dræbt fem politifolk og såret tre andre i den sydthailandske Narathiwat-provins. De otte politifolk var på vej i to biler til en skole for at hente skolelærere, der på grund af et langvarigt muslimsk oprør i provinsen og to andre sydlige provinser får politibeskyttelse. Lærere gennemtævet Muslimske oprørere, der kæmper for at rive provinserne løs fra det øvrige, buddhistiske Thailand, har i mere end to år ført væbnet oprør. 1.300 mennesker er blevet dræbt under oprøret af bl.a. bomber og skudangreb. Flere end 100 skoler blev i sidste måned lukket i adskillige uger i de sydlige provinser, efter at to kvindelige buddhistiske lærere blev bortført og gennemtævet.
Fem dræbt af bombe i Thailand
Lyt til artiklen