Flytrafikken i det meste af Sverige står stille. På samtlige flyvepladser nord for Jönköping - herunder den store Arlanda-lufthavn uden for Stockholm - må flyene blive på jorden indtil videre. Teknisk fejl Ifølge avisen Expressen er årsagen en teknisk fejl i radarsystemet: »Det er vores kontrolcenter, som har et problem. Vi er netop nu i gang med at få styr på systemet«, siger informationschef i Arlanda, Jan Lindqvist, til Expressen.se. Et nødsystem er i øjeblikket trådt i kraft, så man kan bringe de fly, der er i luften, sikkert ned på jorden. Afgange til og fra Danmark For passagerer til og fra Danmark betyder fejlen foreløbigt, at afgangene fra København med ankomst 12.35 og 14.15 i Arlanda er aflyst. Desuden er afgangen 13.20 fra Arlanda mod København aflyst. Omkring 800 fly letter og landet hvert døgn fra Arlanda. Myndighederne vurderer, at mindst 50 afgange foreløbigt er berørt af den tekniske fejl.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























