Otte udlændinge er taget som gidsler på en olieboreplatform små 70 kilometer fra Nigerias sydkyst. De tilfangetagne er seks briter, en amerikaner og en canadier. Boreplatformen er ejet af den norske virksomhed Fred. Olsen Energy og opereres af en mindre nigeriansk virksomhed. Det norske selskab har bekræftet gidseltagningen. Sikkerhedskilder oplyser, at platformen Bulfort Dolphin blev angrebet omkring klokken to i nat, hvorefter et skib i nærheden modtog et foruroligende nødkald fra platformen. Udover de udenlandske arbejdere på boreplatformen blev også otte nigerianere kidnappet under angrebet, oplyser diplomat-kilder, som også kan fortælle, at de øvrige ansatte er blevet evakueret. Frygter det værste »Vi følger op på sagen så hurtigt vi kan. Det er ikke blevet bekræftet, men vi tager det meget alvorligt. Vi frygter det værste«, siger en britisk diplomat ifølge Reuters. En amerikansk diplomat oplyser, at han har modtaget rapporter fra troværdige kilder, og at han opfatter oplysningerne som sande. Der er endnu ingen indikationer på, at det skulle være den militante gruppe Emancipation of the Niger Delta (MEND), som i den seneste tid har været ansvarlige for en række angreb og bortførelser.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz