EU vil indlede ny dialog med Iran

Javier Solana er på vej til Teheran for at gøre et nyt forsøg på dialog med styret. - Foto: AP
Javier Solana er på vej til Teheran for at gøre et nyt forsøg på dialog med styret. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Javier Solana, EU's udenrigspolitiske koordinator, rejser inden for 48 timer til Iran for at overtale landet til at indstille sit atomprogram, skriver BBC Online. Når han ankommer til Teheran, vil Javier Solana præsentere de forslag, som de seks stormagter USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina er blevet enige om på en konference i Wien i torsdags. Iran: Ingen betingelser på forhånd Udenrigsminister Manouchehr Mottaki har sagt til BBC, at et gennembrud er muligt, men tilføjer, at Iran ikke vil stoppe med at berige uran. Det har ellers været den amerikanske regerings betingelse for at overhovedet starte forhandlingerne med Iran. »Forhandlingerne må ske uden betingelser på forhånd. Ingen betingelser for forhandlingerne vil blive accepteret, specielt ikke de betingelser som allerede er stillet«, sagde Manouchehr Mottaki. Han sagde også, at Iran først vil kigge på forslagene, før landet kommer med et formelt svar. Pisk og gulerod Forslagene, som endnu ikke gjort offentlige, skal være en blanding af incitamenter og trusler. Kilder siger, at de kunne gå ud på at give Iran en atomreaktor og forsyninger af beriget uran. Hvis Iran ikke giver sig, er der chancer for at FN's sikkerhedsråd griber ind. Javier Solanas talskvinde siger, at han er klar til at rejse til Teheran på en repræsentationsrejse mere end en forhandlingsrejse. Endnu er der ikke arrangeret en dato. Amerikanske advarsler USA tror, at Iran beriger uran for at lave atomvåben. Men Iran hævder selv, at atomprogrammet er sat i gang til fredelige formål. USA har flere gange advaret Iran mod at fortsætte. Men den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad har sagt, at han ikke vil bøje sig for vestens pres.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her