Japan topper selvmordslister

Færre mennesker i Danmark vælger at begå selvmord. Her er en billede fra en demonstration mod selvmord i København i 2004. - Arkivfoto: Hilde Lillejord
Færre mennesker i Danmark vælger at begå selvmord. Her er en billede fra en demonstration mod selvmord i København i 2004. - Arkivfoto: Hilde Lillejord
Lyt til artiklen

Danskerne vælger i stigende grad livet, mens det går den anden vej i Japan. Den seneste statistik om selvmord viser, at danskerne ikke længere i særlig høj grad gør brug af den drastiske selvmordsløsning, når de står over for personlige problemer. Men i Japan er problemet ifølge nyhedsbureauet AP blevet så stort, at regeringen sætter ind med en lang række forebyggende foranstaltninger for at bremse ekstremt høje selvmordsrater. Dobbelt så mange selvmord som i Danmark I Japan begik 32.325 personer selvmord i 2004, hvilket er 25,3 selvmord pr. 100.000 indbyggere. Det er dobbelt så mange selvmord som i Danmark og USA og tre gange så mange som tilfældet er i Storbritannien. Tendensen til flere selvmord eksploderede i 1998 i Japan i forbindelse med det økonomiske uføre, landet pludselig befandt sig i. Siden har tallet ligget over 30.000 selvmord om året. Flest mænd begår selvmord De seneste tal for Danmark viser, at 727 personer begik selvmord i 2001. Det svarer til 13,2 selvmord pr. 100.000 indbyggere. Og det er udtryk for en faldende tendens siden 1980, hvor 1.615 begik selvmord og 1990, hvor 1.238 danskere tog livet af sig. Mænd står for størstedelen af selvmord. Omkring dobbelt så mange mænd som kvinder begår hvert år selvmord i Danmark. Grupper mod selvmord Det anslås at dårligt helbred er årsag til de fleste selvmord i Japan, men økonomiske problemer er i stigende grad hovedgrunden til, at japanere tager livet af sig. Regeringen sætter derfor nu ind med forbedrede sundhedssystemer for folk med selvmordsønsker, og myndighederne opretter grupper, som skal opfange folk, der har alvorlige personlige problemer. Også kulturelle årsager angives ofte som årsag til selvmord. I Japan regnes selvmord også som en måde at beskytte de efterladte mod skam, hvis man har fejlet i livet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her