Zimbabwes centralbank udsteder en ny 100.000 dollar seddel. Det sker på et tidspunkt, hvor inflationen i det kriseplagede land er nået op på rekordhøje 1000 procent, rapporterer det statskontrollerede dagblad The Herald i dag. Den ny 100.000 dollar seddel, der er 5,70 kr. værd, bliver sendt på gaden fra i morgen. Akut mangel på kontanter Zimbabwe introducerede ihændehaverchecks med midlertidig gyldighed for tre år siden for at dæmme op på den akutte mangel på kontanter. Den seneste dollar-seddel, der bærer et billede af det verdensberømte Victoria Falls, kommer i cirkulation fire måneder efter, at Zimbabwes centralbank afslørede en ny 50.000 dollar ihænderhavercheck.
Zimbabwe får 100.000 dollar-seddel
Lyt til artiklen