Tusinder af studerende var i dag på gaden i Chile i den største studenterdemonstration i landet i årtier. De kræver, at regeringen afsætter flere penge til undervisningssektoren. Chilensk politi endte med at tage vandkanoner og tåregas i brug, da det forsøgte at opløse demonstrationerne. Kræver forbedringer Over 700 mennesker blev anholdt under demonstrationerne rundt om i landet, hvor arrangørerne sagde, at en halv million studerende deltog. Utilfredse studerende besatte hundreder af skoler i landet. De krævede både fri adgang til busser, gratis eksaminer, flere lærere og bedre skolebygninger. »Vi protesterer på vores skoles vegne. Toiletterne er modbydelige. Man kan ikke en gang tage et brusebad i omklædningsrummene, og de gør ikke noget ved det«, sagde den 15-årige Bernardo Ferrada, hvis øjne og næse sved efter mødet med tåregas. Flere blev såret Ferrada sagde, at han sammen med 25 andre studerende fra Arturio Prats gymnasiet i middelklassekvarteret Puente Alto sluttede sig til en demonstration, inden politiet affyrede tåregas mod dem fra pansrede køretøjer. Myndighederne sagde, at ni betjente og fem studerende blev såret under uroligheder i hovedstaden Santiago. Demonstrationerne begyndte for to uger siden, da studerende besatte et par skoler i hovedstaden. Største demonstrationer i mange år Siden har studenterbevægelsen bredt sig til resten af landet og har udviklet sig til de største gadedemonstrationer i landet i mange år. Ifølge lokale medier har Chile ikke oplevet demonstrationer i et sådant omfang siden begyndelsen af 1970'erne, da socialisten Salvador Allende var præsident.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce