En række bombeangreb har kostet mindst 39 mennesker livet flere steder i Irak mandag. Flere af bomberne var placeret i busser. Bølgen af vold understreger på ny, hvor skrøbelig sikkerheden for civile er i landet kort efter, at premierminister Nuri al-Maliki har overtaget magten som leder af en samlingsregering. Blodigste angreb i Khalis Trods volden og den ringe sikkerhed har Maliki endnu ikke udpeget den person, som skal have den vigtigt post som sikkerhedsminister. Det skyldes uenighed mellem sunni- og shiamuslimer i parlamentet. Det blodigste angreb mandag skete i byen Khalis 80 kilometer nord for Bagdad, hvor 11 personer omkom i en bus, mens andre 11 blev kvæstet. To britiske soldater er blevet dræbt af en vejsidebombe i Basra i det sydlige Irak.
Mindst 39 dræbt i flere angreb i Irak
Lyt til artiklen