En afspærring af Capitol Hill i Washington - som både huser det amerikanske senat og Repræsentanternes Hus - er blevet ophævet. Det sker kort tid efter meldinger om skyderi og krudtrøg fra garagen under den såkaldte Rayburn-bygning, hvor flere amerikanske kongresmedlemmerne har kontorer. I flere timer var hele området spærret af, men her til aften er det kun Rayburn-bygningen, der fortsat er afspærret af politiet. Ingen ofre Endnu er der ingen melding om hverken ofre eller gerningsmænd. En journalist fra det britiske nyhedsbureau Reuters rapporterede, at en person blev bragt ud fra bygningen på en båre til en af de fire ventende ambulancer. Men politiet afviser, at der er nogle sårede: »Vi har ingen rapporter om tilskadekomne nu«, sagde en talskvinde for politiet ved Kongressen. »Vi har fået rapporter fra de ansatte om, at der er blevet affyret skud, og at en lugt af røg bredte sig i lobbyen i Rayburn-bygningen«, lyder politiets melding. Kvindelige øjenvidner Tv-stationen CNN har fået meldinger om to kvindelige øjenvidner, der har set en mand med pistol. Men oplysningerne er meget usikre, da politiet ikke har bekræftet oplysningerne og mener, at de to kvinder har taget fejl af en politimand. Politiet bekræfter dog, at der i området lugtede af krudtrøg. Repræsentanterne holder ikke møder i øjeblikket, så der var hovedsageligt kun kontoransatte til stede. Et medlem af repræsentanternes hus nedtonede episoden og mener, at der tilsyneladende blot er tale om 'falsk alarm', skriver Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























