Amerikanskledede styrker i Afghanistan har dræbt flere end 60 militante fra det styrtede Taliban-styre. Det oplyser guvernøren fra Kandahar-provinsen i den urolige, sydlige del af landet. Ifølge guvernøren, Assadullah Khalid, er 16 civile blevet dræbt i forbindelse med angreb fra jord og luft i Panjwai-distriktet, 25 kilometer sydvest for Kandahar. Det amerikanske militær oplyser, at man undersøger, om de dræbte var civile, skriver AP. 20 talebanfolk dræbt USA's militær oplyser, at det er bekræftet, at 20 Taliban-folk er blevet dræbt, mens yderligere 60 muligvis har mistet livet. De seneste kampe falder sammen med, at NATO udvider sin fredsbevarende styrke fra 9.000 til 16.000 mand som et led i at overtage de amerikanskledede styrkers sikkerhedsansvar i den sydlige del af Afghanistan. De nye dødsfald bringer antallet af omkomne militante og afghanske og amerikanske styrker op på 265 siden onsdag, da voldsomme kampe brød ud i den sydlige del af landet, skriver AP.
Amerikanske styrker dræber civile
Lyt til artiklen