Tyve har fået fingre i de følsomme personlige oplysninger for 26,5 millioner tidligere soldater i USA's hær. En ansat på et myndighedskontor for veteraner havde ifølge nyhedsbureauet AP taget data for de mange veteraner med sig hjem, selv om han ikke havde tilladelse til det. Derefter er tyve brudt ind og har stjålet de personlige oplysninger. I tjeneste efter 1975 Informationerne drejer sig om veteraner, der har gjort tjeneste og er hjemsendt siden 1975, siger talsmand for veteranernes kontor, Jim Nicholson. Han fortæller til AP, at der ikke er tegn på, at tyvene endnu har misbrugt de følsomme data. »Det er højest sandsynligt, at de ikke ved, hvad de har fået fat i. Vi har besluttet, at vi må udvise en overflod af forsigtighed og sørge for at informere vores veteraner om hændelsen«, siger Jim Nicholson. »Sikkerhedsbrist« Advokater for veteranerne er bestyrtede over, at tyveriet kan lade sig gøre. »Det er en alvorlig sikkerhedsbrist for amerikanske veteraner og deres familier«, siger Bob Wallace, chef for veteranorganisationen 'Veterans Of Foreign Wars'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























