Den palæstinensiske premierminister Ismail Haniyeh vil ikke opløse en nydannet sikkerhedsstyrke under ledelse af Hamas. Tværtimod. I dag meddelte han, at han er parat til at gøre styrken større i direkte modstrid med et krav fra præsident Mahmoud Abbas og den amerikanske præsident, George W. Bush. Haniyeh sagde også, at Abbas var gået med til at styrken blev oprettet, men det blev pure afvist af repræsentanter for Abbas. Hamas forsøgte pengesmugling Samtidig tørnede rivaliserende palæstinensiske grupper kortvarigt sammen på grænsen mellem Gaza og Egypten. Det skete, efter at en fremtrædende talsmand for Hamas var blevet snuppet med 639.000 euro (knap 5 millioner danske kroner) gemt i et pengebælte. Abbas krævede med det samme en tilbundsgående undersøgelse af pengesmuglingen.
Hamas øger sin sikkerhedsstyrke
Lyt til artiklen