Kombinationen af moderrollen med en karriere på arbejdsmarkedet, ser ud til at styrke kvinders helbred. Det viser en engelsk sundhedsundersøgelse af over 2.000 ældre kvinder. Deltag mere! Undersøgelsen viser, at de kvinder, der har arbejdet ved siden af børnepasningen, i højere grad erklærer sig ved godt helbred end både kvinder uden børn, hjemmegående husmødre og singlemødre, og karrierekvinderne er desuden generelt mindre overvægtige end deres medsøstre. »Det ser ud til, at kvinderne er relativt sunde som følge af kombinationen af arbejde og familieliv, og at der på lang sigt kan være potentielle sundhedsfordele af hente, hvis man deltager i flere dele af samfundet«, siger en af forskerne bag rapporten, Anne McMunn. Undersøgelsen viser blandt andet, at det især er husmødrene, der kæmper med vægten, mens udearbejdende mødre har de færreste problemer på den front.
Kvinder bliver sunde af børn og karriere
Lyt til artiklen