Bush vil sende soldater til grænsen

George Bush foreslår, at man midlertidigt sender omkring 8.000 medlemmer af Nationalgarden til grænsen mellem Mexico og USA for at hjælpe det civile grænsekorps. - Foto: AP
George Bush foreslår, at man midlertidigt sender omkring 8.000 medlemmer af Nationalgarden til grænsen mellem Mexico og USA for at hjælpe det civile grænsekorps. - Foto: AP
Lyt til artiklen

To mænd hænger og dingler med benene i Mexico og overkroppen på vej over hegnet til USA. Et andet sted løber fire kvinder og to små piger i fuldt dagslys over den halvtørre Rio Grande. Det er et par af de videoklip, der for tiden kører igen og igen på amerikanske tv-stationer som illustration af, at det er nemmere for illegale immigranter at krydse grænsen, end det er for politikerne i Washington at enes om en immigrationsreform. Militæret sættes ind Præsident George W. Bush har spillet et nyt kort ind i debatten i håb om, at en midlertidig optrapning af grænsebevogtningen vil få hans kritikere blandt republikanske politikere til at være mildere stemt over for præsidentens ønsker til reformen. I en tale holdt fra Det Hvide Hus ventes Bush at foreslå, at man midlertidigt sender omkring 8.000 medlemmer af Nationalgarden til grænsen for at hjælpe det civile grænsekorps. Forslaget er kontroversielt, blandt andet fordi USA's egentlige militær ikke må bruges til ordenshåndhævelse. Den begrænsning gælder kun i nogen grad soldater fra Nationalgarden, der er et uniformeret civilforsvarslignende korps tilhørende de enkelte delstater, men som blandt andet i Irak i stigende grad bliver brugt til at fylde huller for militæret. Forsikringerne virker ikke Allerede inden Bush formelt præsenterede sit forslag, blev hans indspark mødt med skepsis og vrede fra flere sider. Mexicos præsident Vicente Fox reagerede med at ringe til Bush og udtrykke sin bekymring over en militarisering af grænseområdet. Bushs talsmand har understreget, at soldaterne fra Nationalgarden alene skal udføre støttefunktioner og ikke direkte skal sættes ind for at pågribe grænseoverløbere. Men de forsikringer har ikke beroliget fremtrædende landspolitikere, deriblandt også flere af præsidentens partifæller. »Vi skal passe meget på her. Det der er ikke en sag for vores militær, for vores nationale garde. Det er en kortsigtet løsning, og jeg er ikke sikker på, at det er en særlig klog løsning«, sagde den republikanske senator Chuck Hagel søndag til tv-stationen ABC, mens senatsleder Bill Frist var positiv over for forslaget. Svært at samles om en løsning Senatet har genoptaget sin hidtil fastkørte debat om en immigrationsreform. De forslag, der er på bordet, indeholder forskellige versioner af en delvis lovliggørelse af nogle af de over 11 millioner illegale immigranter, der allerede er i USA. Samtidig prøver Senatet at indarbejde præsident Bushs ønske om en form for gæstearbejderprogram. Det er dog tvivlsomt, om det overhovedet lader sig gøre at enes om en samlet reform. Repræsentanternes Hus har allerede i december vedtaget sit reformforslag, der går stik imod Senatets og lægger vægt på at bygge en egentlig grænsemur samt at kriminalisere de illegale immigranter, der allerede er i landet. Senatet og Huset skal enes, før forslagene kan blive til lov.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her