En senegalesisk båd med 11 mumificerede lig er blevet fundet ud for den caraibiske østat Barbados. Det rapporterer det spanske dagblad El Pais. Tre måneders rejse Dokumenter, der er fundet om bord på båden, antyder, at båden indledte sin rejse med 37 afrikanere om bord. Efterforskere mener, at de er drevet af sted i tre måneder fra Kap Verde nær Senegal til Barbados på den anden side af Atlanterhavet. De, der overlevede længst, smed deres svagere medpassagerer over bord. Båd på slæb Båden har øjensynligt været på slæb efter en større båd, da politiet har fundet et overskåret kabel på båden. Politiet vurderer, at tilsynekomsten af et fly eller et militært flådefartøj på et tidspunkt fik besætningen om bord på den større båd til at kappe kablet til den mindre båd. Båden er derefter drevet om for vejr og vind. De nu omkomme afrikanere, der ifølge dokumenterne var fra Senegal og Mali, har formentlig tilbagelagt 2.800 sømil - knap 5.200 kilometer. Ingen tegn på vold Ligene blev beskrevet som værende mumificerede. Der var ingen tegn på, at de havde været udsat for vold. Om bord på båden fandt politet et telefonnummer på en senegaleser, som blev i sit hjemland. Ved at ringe til ham fandt politiet frem til, at afrikanerne håbede at nå frem til Brasilien.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce