To australske minearbejdere har nu været fanget dybt under jorden i snart to uger. Minearbejderne overlever på forsyninger, som redningsfolkene siden sidste søndag har kunnet sænke ned til dem, mens de arbejder på at grave en tunnel ind til den lille grotte, de er fanget i. Minearbejderne bliver sandsynligvis befriet i dag eller i morgen, når redningsarbejderne har boret sig de sidste meter ind til grotten. Jordskælv dræbte kollega De to guldminearbejdere blev fanget i mineskakten en kilometer under jordens overflade 25. april, og hele den australske nation har med tilbageholdt åndedræt fulgt med i den dramatiske redningsaktion. De fleste havde forventet, at de havde fået dem ud på nuværende tidspunkt. Det var et mindre jordskælv, der udløste et stenkollaps, som indespærrede dem i den lille grotte og dræbte deres kollega. Overlevede på én müslibar I den første uge overlevede de to minearbejdere på en enkelt müslibar og ved at slikke vand, der dryppede fra stenene rundt omkring dem. Redningsfolkene opdagede de to familiefædre Brant Webb, 37 og Todd Russell, 34 var i live søndag, da et varmesøgende kamera opfangede deres kropsvarme gennem stenene. De begynde herefter at sænke vand og mad ned til minearbejderne gennem en smal åbning. Griner af situationen Situationen er åbenbart ikke mere alvorlig end at redningsarbejderne og minearbejderne selv joker med, at de to mænd, siden de blev opdaget har spist fem store måltider om dagen. »Det er nogle store gutter. De griner af, at hvis de bliver ved med at spise så godt, så bliver vi nødt til at smøre tunnelen med fedt for at få dem ud«, siger Michael Lester, informationsmedarbejder for guldminen Beaconsfield Gold Mine til AP. Hjalp selv til med redningsaktionen De to minearbejdere har hjulpet med at forberede befrielsen ved at sprede en cementlignende substans ud under stedet, hvor de sidder fanget under flere ton løse klipper. Cementen skal forhindre klipperne i at ramme redningsfolkene, når de bryder igennem. »Det er stadig en usikker situation. Redningsaktionen er meget kompleks og vanskelig, der er mange udfordringer, det er derfor vi er nødt til at forberede redningsaktionen grundigt«, siger fagforeningsmand Bill Shorten uden for minen til AP.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























