Minearbejdere befriet efter to uger i mørket

Todd Russell, forrest, og Brant Webb, betræder for første gang i to uger jordoverfladen. - Foto: AP
Todd Russell, forrest, og Brant Webb, betræder for første gang i to uger jordoverfladen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De to minearbejdere fra Tasmanien, der for 14 dage siden blev begravet i en grotte én kilometer under jorden, er nu befriet. Minearbejderne har overlevet på forsyninger, der er blevet sænket ned til dem, mens redningsmandskab har arbejdet på at grave en tunnel ind til den grotte, de har været fanget i. Fanget i metalbur 37-årige Brant Webb og 34-årige Todd Russell blev efter et jordskælv fanget i mineskakten én kilometer under jordens overflade 25. april i det metalbur, de arbejdede fra. Ved ulykken i Beaconsfield Guldminen på Tasmanien blev en tredje minearbejder dræbt. Minearbejderne overlevede den første uge på en enkelt müslibar og ved at slikke vandet, der dryppede fra stenene omkring dem. Borede sig gennem klippevæg Efter en uge fik redningsmandskabet imidlertid lokaliseret de to minearbejdere ved hjælp af et varmesøgende kamera, og de kunne herefter sænke vand og mad ned til de to mænd igennem en smal åbning. Sideløbende iværksatte redningsmandskabet en storstilet og kompleks redningsaktion, hvor de borede sig igennem fast klippevæg og altså nåede frem til de to minearbejdere efter en ugelang redningsaktion. Minearbejdere har det godt Paul James Reynolds fra det tasmanske redningsmandskab udtaler til BBC, at begge minearbejderne efter omstændighederne har det godt, efter at de er blevet reddet igennem den tunnel, redningsmandskabet borede ind til dem. Den australske nation har igennem hele forløbet fulgt nøje med i den dramatiske redningsaktion i guldminen, og den australske premierminister John Howard udtalte tidligere på ugen til BBC, at »alle australiere glæder sig med familierne over fundet af de to minearbejdere i live«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her