Det begynder at knibe med gravsteder til de omkring 8,5 millioner kinesere, der hvert år skal begraves. Priserne på jord i millionbyerne er blevet så høje, at der er mere idé i at bruge jorden til de levende, men de eksisterende gravsteder bliver snart for små til at rumme flere døde. Verdens folkerigeste land I Shanghai ved østkysten vil der på 80 procent af kirkegårdene ikke være plads om fem år. Og problemet ser ud til at blive endnu større. Ikke alene fordi folk af naturens vej vil bliver ved med at dø, også fordi de rejser til Kinas millionbyer og dør der. Kina, verdens folkerigeste land med 1,3 milliarder mennesker, mangler egentlig ikke plads. Der er store landområder, ørken og bjergegne, men det økonomiske boom har vendt op og ned på det kinesiske samfund. Hvert år drager millioner af landkinesere til de 661 storbyer, der har mindst en million indbyggere, for at arbejde og få del i Kinas økonomiske vækst på op imod 10 procent. 'Grønne begravelser' Alene i Chongqing, verdens største kommune med 32 millioner mennesker, kommer der hvert år ekstra en halv million tilflyttere. Mange af dem begraves i deres hjemby på landet, men efterhånden som familier slår sig ned i Chongqing, ændres dette mønster. Avisen China Daily skriver, at lokalregeringer er begyndt at opfordre deres borgere til at forsøge sig med det, de kalder 'grønne begravelser', når deres kære skal lægges til hvile. Det er begravelsesformer, der sparer plads, som f.eks. at drysse asken ud på havet eller ved træer, der er plantet specielt til formålet, eller på græsplæner. Systematiserede begravelser til søs Mange kinesere vælger at bevare grave fra forfædre mange, mange år tilbage i stedet for at sløjfe dem, og det bidrager til at øge pladsproblemet. I den nordøstlige kystby Dalian er begravelser til søs sat i system. Siden 1997 har der været 42 såkaldte gruppebegravelser, hvor familier i fællesskab er sejlet ud på havet for at drysse asken fra 1300 døde kinesere i havet.