Det er en hård kamp lige fra livets begyndelse, når et barn fødes i et udviklingsland. Omkring to millioner nyfødte mister livet hvert år, inden de bliver et døgn gamle, skriver nyhedsbureauet AP. Det viser en verdensomspændende undersøgelse af dødsfald blandt mødre og nyfødte, som i dag er offentliggjort af organisationen Red Barnet. En strikket hue redder liv En stor del af de mange dødsfald blandt de nyfødte kunne ifølge rapporten være undgået ved brug af helt enkle hjælpemidler. Sterile knive til at skære navlestrengen og strikkede huer til at holde de nyfødte varme vil ifølge analysen fra Red Barnet nedbringe antallet af dødsfald betragteligt. »Fødslen er en dans med døden« Men de nye mødre har det heller ikke for nemt. Omkring en halv million kvinder dør årligt som følge af komplikationer omkring graviditeten eller ved fødslen. Ofte sker dødsfaldene som følge af manglende rådgivning eller skrøbeligt helbred hos mødrene, der i mange tilfælde føder hjemme alene - eller uden en uddannet fødselshjælper. »I størstedelen af udviklingslandene er fødslen en dans med døden for både mor og baby, selv om 70 procent af dødsfaldene kunne være undgået«, siger en af rapportens forfattere, Anne Tinker - leder af initiativet 'Saving Newborn Lives'. Hver femte kvinde har mistet et barn Rapporten samler informationer fra alle verdens lande, FN's sundhedsorganisation WHO og børneorganisationen UNICEF. 99 procent af alle dødsfald for fødende kvinder og nyfødte børn sker i udviklingslandene. Hver femte kvinde i Afrika syd for Sahara har mistet et barn, og hele fire millioner babyer dør hvert år i deres første levemåned - det svarer til antallet af årlige fødsler i USA.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen




























