En lille detalje blev hængende efter voldtægtssagen mod tidligere vice-præsident i Sydafrika, Jacob Zuma. Jacob Zuma brugte ikke kondom, da han havde sex med en kvinde, som han vidste var hiv-smittet. Fem millioner hiv-smittede I et land med fem millioner hiv-smittede er netop den detalje meget vigtig at forholde sig til for de personer, der burde være rollemodeller. Det forsøgte Jacob Zuma da også ifølge nyhedsbureauerne i dag, hvor han offentligt undskylder over for sydafrikanerne, at han ikke brugte kondom. »Jeg burde have vidst bedre og have handlet med større forsigtighed. Derfor undskylder jeg over for alle i landet«, udtaler den tidligere vice-præsident. Kritik af medierne Mandag blev Jacob Zuma frikendt for anklagen om voldtægt af kvinden. Men i dag tilbyder han kvinden tilgivelse for anklagen. Til gengæld kritiserer det tidligere politiske håb medierne for dækningen af sagen. »Det er uheldigt at ytringsfrihed har været brugt som instrument til karaktermord og fordomme omkring den juridiske proces«, lyder en udtalelse fra Jacob Zuma. Accepterede Zumas forklaring Zuma, der en gang var udset til at efterfølge Thabo Mbeki som Sydafrikas præsident, har hele vejen igennem retssagen fastholdt, at det seksuelle forhold med den 31-årige kvinde, der fandt sted i hans hjem i Johannesburg i november sidste år, skete med hendes samtykke. »Anklagemyndigheden har ikke bevist den anklagedes skyld«, sagde dommeren, der accepterede Zumas udlægning af hændelsesforløbet og kaldte samlejet for frivilligt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























