Ekskommunist Italiens præsident

Giorgio Napolitano. - Foto: AP
Giorgio Napolitano. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Striden om hvem, der skal være Italiens næste præsident, er afsluttet. En foreløbig optælling viser, at den 80-årige Giorgio Napolitano, der var Romano Prodis kandidat har fået det nødvendige flertal, skriver flere nyhedsbureauer. Flere parlamentsmedlemmer klappede, da stemmerne for Napolitano nåede over det magiske tal 505, der er nødvendigt for at vinde afstemningen. Det officielle resultat vil først blive offentliggjort på et senere tidspunkt. Kamp om præsidentpost Udnævnelsen har været trukket i langdrag, fordi Romano Prodi og den vragede ministerpræsident Silvio Berlusconi ikke har kunnet enes om en kandidat. Napolitano betragtes som en statsmand, men Silvio Berlusconi har alligevel været modstander, Giorgio Napolitano kommer fra Venstredemokraterne. Partiet er nu socialdemokratisk, men tidligere var det kommunistisk. Den 85-årige præsident Ciampis syvårige embedsperiode udløber midt på måneden, og Romano Prodis regering kan først formelt indsættes, når den nye præsident er tiltrådt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her