»At rejse er at leve«, sagde H.C. Andersen for længe siden. Disse vise ord kan amerikaneren Steve Vaught fra Californien sagtens nikke genkendende til. Onsdag aften trådte den 40-årige amerikaner over George Washington Bridge fra New Jersey til Manhattan, New York, efter at have brugt over et år på at gå næsten 5000 kilometer tværs over USA. »Jeg er glad for at være nået hertil, men det har aldrig handlet om målet. Det har handlet om rejsen«, sagde han til AP. Var deprimeret og tyk Vaught besluttede sig for at drage af sted fra sit hjem i Californien d. 10. april sidste år for at tabe vægt og for at finde lykken. Da Vaught begyndte sin rejse vejede han 186 kg og led under en svær depression, som kom efter han ved et uheld var kommet til at køre to ældre fodgængere ihjel for femten år siden. I går aftes trådte han ind i New York by 45 kilo lettere og meget gladere. »Det her handler ikke om tal, tider, kilometer eller datoer. Det handler bare om at gå en tur og have haft tid til at tænke over tingene og få redet trådene ud«, sagde han til AP. På vejen over USA sov Vaught i telt og på moteller. Han sled 15 par sko op, mere end 30 par sokker og seks rygsække - og så stoppede han under turen med at tage sin antidepressive medicin. Vaught fortalte under sin rejse om sine oplevelser på en hjemmeside, og havde sponsorer i 26 stater. Han har fået aftale om en bogudgivelse, og flere dokumentarister er interesserede i hans historie.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























